>Var klædt i civil<

Hun tændte en cigaret. Hendes hånd rystede lidt.
»Vil du have en?«
Han tog den, og hun tændte også hans.

Den sorte mand er soldat, tænkte han, selv om Seniorunderholdning var klædt i civil. Og han er sandsynligvis også bevæbnet. Hun ignorerede hans blik.

»Hvad med jeres mand? På trappen?« sagde han. »Du lod ham bare ligge .
Hun blæste lidt røg ud. »Det er ikke dit problem,« sagde hun. »Ikke nu. Det, det drejer sig om, er at få dig sendt sikkert af sted. «

Seniorunderholdning havde aldrig troet, at hun kunne være så koldblodig. Men han måtte modstræbende indrømme, at han beundrede det. Han havde engang anklaget hende for at være uprofessionel. Men der var intet uprofessionelt ved hende nu. Hun kunne næsten være en af hans egne folk, når hun reagerede på den måde.

»Hvad skal vi nu?« spurgte han.
»Det vil du få at se,« sagde hun.

Seniorunderholdning blev vred. Han havde lyst til at sige: »For fanden, det drejer sig også om mig. Jeg har ret til at få at vide, hvad der sker, hvor I fører mig hen.«

»Hvordan fanden kunne de vide det, sagde hun pludselig. Det lød mistænksomt, koldt.

Seniorunderholdning trak på skuldrene.
»Måske burde jeg spørge dig.«
»Hvad skal det betyde?« spurgte hun iskoldt.

Han trykkede cigaretten ud i askebægeret. Han var for tør i munden til at kunne ryge.
Seniorunderholdning har i hvert fald ikke fortalt dem noget,« sagde han. »Det kan du være sikker på.

De var nået ud på motorvejen og susede af sted i retning af Frankfurt. Han kunne genkende en aspargesmark, som han havde passeret i bussen.

Seniorunderholdning tog en radiotelefon op, som var installeret i bilens instrumenbræt.